top of page

Vision og værdier

 

Vores hovedopgave er at imødekomme vore klienters behov og varetage deres interesser. Det gør vi ved at anlægge et højt professionelt niveau og ved altid at arbejde indenfor vores branches etiske standarder og normer.

 

Vi er ikke et stort advokatfirma, for vi lægger vægt på en tæt og personlig kontakt med vores klienter. 

 

Vi er heller ikke et ”smart ” advokatfirma, for vi sætter en ære i, at vores arbejde ikke bare holder i morgen, men også er forsvarligt og anvendeligt i dagene, ugerne, månederne og årene derefter. For os handler det om at skabe langsigtet værdi for vores klienter.

 

Vi er et lyttende og uformelt advokatfirma, som interesserer sig for vores klienter. Vi er stolte over, at vores klienter betror os deres tillid. Vores rådgivning er klar, kontant og uden omsvøb. Vi holder, hvad vi lover. Ordentlighed og redelighed er kerneværdier for os.

 

Vi påtager os ikke alle opgaver. Kun hvis vi vurderer, at vi professionelt og på anden vis kan løse opgaven på en for klienten optimal måde, tager vi opgaven. Kan vi ikke påtage os en opgave, så hjælper vi gerne med henvisning til en anden advokat.

 

Vi har eksisteret 70 år som advokatfirma i Slagelse – og det er vi stolte af. Vi opfatter os som en del af byen og lokalområdet. Vi deltager som en selvfølge i byens gratis retshjælp, og vi engagerer os i lokalsamfundet, herunder i klubber, foreninger, råd og nævn – også som medlem af bestyrelser.

bottom of page